Ingrediensforklaring - King Wellness Kattefoder

 
Proteiner er kroppens byggesten, og de er i høj grad vigtige for genopbygningen af kroppens celler.  Proteinerne i KING WELLNESS produkterne er af særlig god kvalitet, da vi anvender æg, kylling, lam og laks i foderet, som har en højere optagelighed end proteinerne i svine- og oksekød. Endvidere er alle proteiner i KING WELLNESS produkterne hydrolyserede (spaltet i aminosyrer), hvilket gør proteinerne lettere at optage og minimerer risikoen for allergi.
 
Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer styrker immunforsvaret og er derfor meget vigtige for både helbred og velvære. Alle KING WELLNESS produkter indeholder lakseolie, som sikrer at din kat får de sunde omega-fedtsyrer i det ideelle og anbefalede forhold 1:2.   
 
Taurin er en livsvigtig aminosyre for katte, da Taurin indgår i kattens funktioner i nyrer, muskler/hjerte, hjerne, og nervesystem, og er uundværlig for opretholdelse af nethinden. Taurin findes kun i animalske produkter. Med KING WELLNESS er din kat sikret den nødvendige og anbefalede daglige mængde Taurin. 
 
Inulin / Fructo-Oligo-Saccharider (F.O.S) er naturlige kulhydrater, som stammer fra planter og grøntsager. F.O.S. øger antallet af gode tarmbakterier og styrker dermed tarmfunktionen, og en velfungerende mave er første skridt på vejen til velvære.
 
Antioxidanter så som Selen, E- og C-vitamin er vigtige elementer i et sundt foder. Antioxidanter er molekyler, der neutraliserer kroppens frie radikaler og derved svækker ”radikalernes” skadelige virkning på kroppens væv. Antioxidanter er derfor meget vigtige i forhold til styrkelse af immunforsvaret.
 
Vitaminer er organiske molekyler, som er livsnødvendige for mange af kroppens funktioner. Vitaminsammensætningen i KING WELLNESS produkterne følger de anbefalede mængder, så overdosering undgås.   
 
Ølgær er også en vigtig vitaminkilde i KING WELLNESS. Ølgær er med til at opretholde en velfungerende tarmflora.
 
Mineraler har mange funktioner i kroppen. Mineraler understøtter vitaminernes funktioner, og indgår som en slags byggesten i kroppen, bl.a. i knogler og tænder. Mineraler er også med til at opretholde væske- og saltbalancen, og de indgår i reguleringen af nervesystemet. KING WELLNESS anvender chelaterede mineraler. Chelateret betyder organisk bundne, hvilket øger/letter mineralernes optagelighed. 

Yucca Planteekstrakt fremmer fordøjelsen hos katten og reducerer samtidig dannelsen af kvælstof – så lugtgener i afføring og urin mindskes.
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite