Ingrediensforklaring - King Wellness Hundefoder

 
Proteiner er kroppens byggesten, og de er i høj grad vigtige for genopbygningen af kroppens celler.  Proteinerne i KING WELLNESS produkterne er af særlig god kvalitet, da vi anvender æg, kylling, lam og laks i foderet, hvis proteiner har en højere optagelighed end proteinerne i svine- og oksekød. Endvidere er proteinerne i alle KING WELLNESS produkter hydrolyserede (spaltet i aminosyrer), hvilket gør proteinerne lettere at optage og minimerer risikoen for allergi.
 
Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer styrker immunforsvaret og er derfor meget vigtige for både helbred og velvære. Alle KING WELLNESS produkter indeholder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer i det korrekte og anbefalede forhold (1:2). Fedtsyrerne i KING WELLNESS er udvundet af bl.a. kylling og hørfrø, hvilket sikrer et ekstra sundt fedtsyreindhold.  
 
Fructo-Oligo-Saccharider (F.O.S) er naturlige kulhydrater, som stammer fra planter og grøntsager. F.O.S. øger antallet af gode tarmbakterier og styrker dermed tarmfunktionen, og en velfungerende mave er første skridt på vejen til velvære.
 
Antioxidanter så som Selen, E- og C-vitamin er vigtige elementer i et sundt foder. Antioxidanter er molekyler, der neutraliserer kroppens frie radikaler og derved svækker ”radikalernes” skadelige virkning på kroppens væv. Antioxidanter er derfor meget vigtige i forhold til styrkelse af immunforsvaret.
 
Vitaminer er organiske molekyler, som er livsnødvendige for mange af kroppens funktioner. Vitaminsammensætningen i KING WELLNESS foder følger de anbefalede mængder, så overdosering undgås.   
 
Mineraler har mange funktioner i kroppen. Mineraler understøtter vitaminernes funktioner, og indgår som en slags byggesten i kroppen, bl.a. i knogler og tænder. Mineraler er også med til at opretholde væske- og saltbalancen, og de indgår i reguleringen af nervesystemet. KING WELLNESS anvender chelaterede mineraler. Chelateret betyder organisk bundne, hvilket øger/letter mineralernes optagelighed. 

Yucca Planteekstrakt fremmer fordøjelsen hos hunden og reducerer samtidig dannelsen af kvælstof – så lugtgener i afføring og urin mindskes.
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite